-1533, til Egeskov, Rigsraad, hørte til en Linje af Slægten Tinhuus (med en Hjort i Vaabenet), der alt i det 14. Aarhundrede havde antaget Navnet S. Forældrene vare Morten S. til Rolfsted og Margrethe Friis; de efterlode ham Part i Rolfsted, og mere Ejendom i denne Gaard tilbyttede han sig fra sine Medarvinger. Paa lignende Maade kom han vist i Besiddelse af Julskov, og Egeskov tilkjøbte han sig 1518. L. S. nævnes første Gang 1486, da han var Hofsinde og laa i Borgeleje i Jylland. 1502 og 1507 var han Lensmand paa Krogen, Annæs, Gurre og Søborg, 1508 var han Høvedsmand paa Helsingborg og fik s. A. Ranes Gods i Bygholm Len i Pant; men alt 1509 blev han forflyttet til Gulland, hvor han strax med væbnet Haand afviste et lybsk Landgangsforsøg og i det hele taget erhvervede sig et godt Eftermæle paa denne betroede Post, som han beholdt til 1517, men mærkelig nok fik han ikke siden nogen større Forlening, kun Øerne Lyø og Bjørnø, og saa beholdt han Ranes Gods og endelig Kirkendrup og Fremmelev i Fyn, som han alt 1502 havde faaet Bevilling at indløse fra sin Moder og sin Stififader, Niels Mogensen. Derimod gjorde han 1518 Tjeneste som Skibshøvedsmand. 1523 nævnes han blandt de fynske Adelsmænd, som paa ny maatte sværge Christian II Troskab paa Kongens Gjennemrejse gjennem Fyn; men denne Ed har næppe afholdt ham fra strax ved første Lejlighed at slutte sig til Frederik I, der belønnede ham ved at give ham Sæde i Rigsraadet. Skjønt han var besvogret med Bisp Ove Bille, synes han dog ikke at have hørt til den ivrig katholske Del af Raadet, men bevarede paa den anden Side et godt Forhold til Bispen, saa han endog ved sin Død var dennes Høvedsmand paa Silkeborg. For øvrigt synes han ikke at have spillet nogen fremragende Rolle, om han end 1531 sammen med Biskoppen i Odense og Peder Lykke fik det Hverv at forhjælpe Menigmand i Fyn til Lov og Ret. Han døde 1533, før 28. Maj, efter kort forinden at have fulgt sin eneste voxenblevne Søn til Graven, og hans Enke, Hilleborg Pedersdatter Bille, fulgte snart efter, i. Sept. 1536. Deres Døtre gjenoptoge besynderlig nok deres Slægts oprindelige Navn, Tinhuus.Maanedsskr. Orion III, 362 ff. |