Ståthållare Jens Holgersen Ulfstand

Far: Holger Henriksen Ulfstand (- 1485)
Mor: Birgitte Jensdatter Rosensparre (1415 - 1486)
 
  Noteringar
Född: omkring 1438 Vallby, Kristianstad 1) Glimminge
Utnämnd: 1487 Gotland 2) Ståthållare
Utnämnd: efter 1487 2) Riksamiral
Bosatt: 1505 Vallby, Kristianstad 2) Började bygga Glimmingehus 1499
Död: 1523-02-06 Danmark, Højby, Själland 1) Vallby kyrka


Familj med Margareta Arvidsdotter Trolle (1475 - 1522)

Vigsel: 1498-07-30 Visborgs slott 2)
Barn:Elisabeth Jensdatter Ulfstand (1505 - 1540)
Sidsel Jensdatter Ulfstand (1510 - 1575)


Familj med Holmger Axelsdatter Brahe



Noteringar
www.algonet.se/~sylve_a/troljung.htm

-1523, Lensmand paa Gulland, Søkriger,
var Søn af Holger Henriksen (Ulfstand) til Glimminge i
Jerrestad Herred og Birgitte Jensdatter (Rosensparre). Efter
Faderen, der døde i Tiden 1485-86, arvede han Glimminge og
byggede her senere det mærkelige Stenhus, hvortil han 1499 lagde
Grundstenen, og som endnu er bevaret. Han var Lensmand paa
Lindholm 1486 og fik 1487 for Livstid Pantebrev paa Kronens Gods
i Jønested i Skaane, som hans Fader ogsaa havde haft i Pant.
En mere betroet Stilling opnaaede han dog senere i 1487, da Kong
Hans efter at have vundet Gulland tilbage fra Iver Axelsen Thott
(XVII, 329) satte J. H. til Lensmand paa Øen. At der
overdroges ham en saa vigtig Post paa en Tid, da han endnu maa
antages at have været en yngre Mand, vidner om, at Kongen
allerede da har næret en ikke ringe Tillid til ham. Han svigtede
da heller ikke denne Tillid for saa vidt, som han altid bevarede
Troskaben mod Kongen; men i sin Styrelse af Øen tillod han sig
rigtignok saa mange Overgreb mod Beboerne, at Regeringen
(vistnok i 1492) maatte sende 4 Rigsraader der over for at stille
Befolkningen til Freds, i det dens Stemning mod J. H. var bleven saadan,
at man frygtede for, at Øen kunde gaa tabt til Sverige. Nogen
varig Forsoning er dog ikke kommen i Stand; endnu efter at J. H.
havde fratraadt Lenet, klages der over alle de nye Paalæg, han
havde indført. Og hvad en anden Side af hans Styrelse angaar,
udtalte de 4 Rigsraader, at Fæstningsværkerne paa Øen uden for
Visborg ikke vare bedre end i Iver Axelsens Tid og delvis
endogsaa forfaldne.

Et bedre Navn end ved sin Styrelse af Gulland har J. H.
erhvervet sig som Søkriger. Allerede under Kong Hans'
Sverigestog i 1497 synes han at have spillet en fremtrædende Rolle blandt
Befalingsmændene til Søs; men om betydeligere Foretagender til
Vands høres intet under det kortvarige Felttog. Større Betydning
fik J. H. efter Svenskernes Rejsning mod Kong Hans i 1501;
Gang paa Gang i det ny Aarhundrede nævnes det, hvorledes
han er paa Færde med sine Skibe for at undsætte det belejrede
Kalmar eller hærge paa de svenske Kyster, hvor han fór frem
paa en Maade, der ganske stemmer med hin Tids barbariske
Krigsførelse.

I Sommeren 1509 afløstes J. H. som Lensmand paa Visborg
af Laurens Skinkel, uden at det kan oplyses, hvad Grunden hertil
har været; derimod kan det nævnes, at Kong Hans, medens J. H.
sad paa Gulland, havde givet ham et i høj Grad anerkjendende
Brev, hvori han opfordrer sin Søn Christian til at belønne hans
Tjeneste, hvis Kongen selv skulde dø, inden han fik gjort det, og
tillige erklærer, at dersom nogen vil træde Kongen selv paa
Halsen eller fortrænge Sønnen, er J. H. en Mand, som Sønnen
fuldkommen kan stole paa. Da Kong Hans ogsaa var kommen i
Krig med flere af H ansestæderne og efterhaanden havde faaet sin
Sømagt forøget, blev J. H. i 1511 Anfører for den danske Flaade,
hvis største Skib «Engelen» han selv førte. I Forsommeren 1511,
inden Fjendens Sømagt var løben ud, foretog han et Hærgningstog
mod de tyske Kyster, hvor et Forsøg mod Travemiinde
mislykkedes, men Wismars og Rostocks Omegn og Stralsunds Besiddelser
paa Rygen bleve plyndrede, ligesom den sidstnævnte Bys Borgere
led et ret betydeligt Nederlag paa Rygen. Flaaden løb derefter
til Øland og brændte en Del af Øen, men Befolkningen samlede
sig og slog de Tropper, der vare satte i Land, saa at de maatte
indskibe sig igjen. Den lybske Flaade kom imidlertid nu i Søen,
og 9. Avg. 1511 mødtes den med den danske under J. H. i et
heftigt Søslag under Bornholm, det største, der i meget lange
Tider var leveret i Østersøen, men ikke mere afgjørende end, at
begge Parter tilskrev sig Sejren. Kort efter erobrede J. H. 2
stralsundske Orlogsskibe, der vare komne sejlende til den danske
Flaade i den Tro, at det var den lybske. Denne sidste
bemægtigede sig derimod en rigtladet hollandsk Handelsflaade og vendte
derefter tilbage til Trave; et Forsøg, som J. H., der havde faaet
Forstærkning af 4 hollandske Orlogsskibe, 14. Avg. 1511 gjorde paa
at standse Lybekkerne med deres Bytte, mislykkedes, da hans eget
Skib «Engelen» blev ilde medtaget af de lybske Kugler, saa at han
maatte standse Forfølgelsen.

J. H. nævnes fra 1505 som Rigsraad og deltog som saadan
i forskjellige Forhandlinger om offentlige Anliggender; derimod
er han først bleven Ridder i Tiden 1513-15, maaske ved
Christian II's Kroning i Juni 1514. Han har muligvis en Gang under
Kong Hans haft Gladsaxe i Forlening; 1510 blev han forlenet med
Villands Herred (som han i 1520 fik i Pant), og ligeledes i Kong
Hans' senere Tid fik han Sølvitsborg, som han imidlertid kun
beholdt til 1519; forskjellige mindre Len i Skaane havde han i
Pant til sin Død. Som allerede nævnt, havde han arvet
Glimminge; Lyngbygaard i Villands Herred kjøbte han af forskjellige i
Tiden 1509-15. Han var gift først med Holmger Axelsdatter
Brahe, der døde 19. Nov. 1495 Paa Visborg, og derefter (fra 29. Juli
1498) med Margrethe Arvidsdatter Trolle; selv døde han 6, Febr. 1523.

Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 437 f.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. I.
Hist. Tidsskr. V, 565 ff.



Källor
 1) Reventlow
 2) Carl Axel Hultén



<< Startsida
Skapad av MinSläkt 3.1a, Programmet tillhör: Anders Hallme