Riksamiral och riksråd Jörgen Vind

1593-1644, Rentemester og Rigsadmiral,
Broder til den ovfr. nævnte Iver V., blev født i Roskilde 7. Juli 1593,
gik først i Skole der og derpaa i Sorø. 1607 rejste han ud til
tyske Universiteter, Schweits og Frankrig og efter et kort Ophold
hjemme 1609 det følgende Aar til Holland, hvor han var i Prinsen
af Oraniens Krigstjeneste. 1612 var han hjemme og deltog
i Kalmarkrigen, rejste derpaa atter 1613 til Udlandet. 1616 blev
han Sekretær i Kancelliet og var s. A. tilstede ved Hertug
Frederik III af Gottorps Hylding i Slesvig. 1618 sendtes han til
Island for at undersøge Lensmanden Herluf Trolle Daas
Embedsførelse (IV, 130). Denne Rejse synes at have givet ham Lyst til
Søvæsenet, og 1620 fratraadte han Tjenesten i Kancelliet og fik
Bestalling som Kapitajn til Lands og Vands. I denne Egenskab
var han 1621 i Kildin i Rusland og 1623 paa Weserstrømmen.
1626 foretog han en Rejse til Holland for at skaffe Officerer, men
det følgende Aar gik han atter over i civil Tjeneste, i det han
blev Rentemester; han fik et Vikariat i Roskilde og forlenedes
1628-34 med Romsdal og 1634 med Herrisvad Kloster. 1640 blev
han Rigsraad og sendtes i Dec. s. A. som Gesandt til Stockholm
for at formaa den svenske Regering til Fredsforhandling med
Kejseren under Christian IV's Mægling. Men hans Optræden her
var alt andet end heldig, og i Jan. forlod han den svenske
Hovedstad med uforrettet Sag og uden at tage formel Afsked. Dog
betroedes det ham 1641 om Efteraaret at føre Forhandlinger med
nederlandske Gesandter i Stade. S. A. fik han Dragsholm Len.

Imidlertid var han atter blevet knyttet til Marinen, i det han
efter Rigsadmiralen Claus Daas Død (IV, 128) i Juni 1641 havde
faaet Tilsynet med Arbejdet paa Bremerholm og med den for
Kjøbenhavn liggende Flaade. Dette var Indledningen til, at han
i April 1643 paa Grund af det planlagte Angreb paa Hamborg
udnævntes til Rigsadmiral. Han kom med Flaaden til Elben, og
dette bidrog til, at Staden gik ind paa Forlig. Saa kom
Svenskekrigen, og sammen med Corfits Ulfeldt fik J. V. i Jan. 1644 den
højeste Inspektion paa Sjælland. Han arbejdede paa Flaadens
Udrustning og afsejlede derpaa i April med Kongen paa den
Eskadre, der skulde blokere Gøteborg. Forsøget herpaa førte dog
ikke til Resultat; med Kongen gik han saa til Flækkerø, men
sendtes i Maj paa Underretning om den truende svenske, i Holland
rustede Flaade til Kjøbenhavn for at paaskynde Hovedflaadens
Udrustning. I den følgende Maaned virkede han med Flid
herfor og stak ogsaa i Søen 29. Juni som Generaladmiral over den
første Eskadre paa Skibet «Patientia». 1. Juli blev han haardt
saaret i Knæet i Slaget paa Kolberger-Heide; 2. Juli holdt han dog
Krigsraad om Bord paa sit forskudte Skib; her besluttedes det at
sende dette med de døde og Saarede til Kjøbenhavn, og imellem
de sidste var ogsaa V. Han kom til Hovedstaden 2 Dage efter,
men døde 17. Juli. 27. Avg. 1620 havde han i Malmø ægtet Ingeborg
Holgersdatter Ulfstand, der døde 21. Avg. 1652.