1529-1604, Rigsraad, Søn af foranstaaende Eiler H., blev født paa Dragsholm, gik først i Skole i Vejle, senere i Malmø og paa Gulland, hvorfra han sendtes til Danzig, hvor han var 1 1/2 Aar. Derefter studerede han i Welmingen, paa Grænsen mellem Preussen og Polen, hvorfra han vendte hjem for at fortsætte sine Studier, først ved Kjøbenhavns Universitet med den bekjendte Dr. Machabæus som Hovmester, derefter i Wittenberg, hvor han var i Huset hos Philip Melanchthon. Endelig studerede han 2 1/2 Aar i Strasburg og lige saa længe i Paris, men da hans eneste dalevende Broder imidlertid var død, maatte han efter Faderens Ønske vende hjem. Han blev ansat som Hofjunker hos Prins Frederik, hvem han 1557 ledsagede til Tyskland, men tog her Tjeneste under Greven af Schwarzburg og deltog i et Felttog i Frankrig; herefter tog han hjem for at tage Del i Ditmarskertoget (1559). Da Krigen var forbi, tog han paa ny Tjeneste ved Hove, til han 1561 kjøbte Skovsbo og holdt Bryllup med sin Frænke den 20aarige Jomfru Anne Eilersdatter Rønnov. Ved hende blev han Ejer af Faarevejle samt Parthaver i Hvidkilde og meget andet Gods, og da der som Fædrenearv tilfaldt ham Vedtofte og efter Moderen Mattrup, blev han en af de rigeste Mænd i Landet. Paa de fleste af disse Gaarde udvidede og forbedrede han Bygningerne eller opførte dem helt af ny, saaledes den endnu staaende interessante Hovedbygning paa Skovsbo. Efter at have deltaget i Syvaarskrigen blev han 1572 forlenet med Hagenskov Slot, som han beholdt til sin Død; 1588 fik han desuden Eskebjærg Len. 1581 havde han faaet Sæde i Rigsraadet, og udad til gav Lykken ham altsaa rigelig Medbør, men des tungere Sorger formørkede hans huslige Arne. Alle hans 3 Sønner, de sidste Ætlinger af Slægten, maatte han følge til Graven, og hans Hustru saa vel som Døtrene hjemsøgtes af svære Sindslidelser; selv var han svagelig i de sidste 4 Aar af sit Liv. E. H. døde paa Skovsbo 13. Marts 1604 og tog Vaabenet med sig i Graven. Ogsaa Fru Anne Rønnov, der døde 15. Juni 1609, var den sidste af sin Slægt.P. Medelby, Ligpræd. ov. E. H., 1604. |