Ebbe Skjalmsen

Yrke: høvedsmand paa Sjælland
 
  Noteringar
Född: 1090 1) 1085 Enligt www.jensg-family.dk
Död: 1151 Danmark, Sorø 2) 


Familj med Gyda NN (1120 - )

Barn:Sune Ebbesen (1145 - 1188)


Noteringar
1090-1151, sjællandsk Høvding, Søn
af Skjalm Hvide (VIII, 194), optræder første Gang i Historien, da
han sammen med sine Brødre fik Knud Lavards Lig ført fra
Ha-raldsted til det anseligere Ringsted og rejste Sjællænderne til Hævn
for Fosterbroderens Drab (1131). I den efterfølgende Borgerkrig
stod han paa Erik Emunes Side, og han var ogsaa blandt Erik
Lams mest betroede Mænd, dernæst tro Tilhænger af Svend Grade,
der gjorde ham til Høvedsmand i det nybefæstede Roskilde. Ved
en vis Sune søgte Svends Medbejler Knud Magnussen at lokke
Roskilde Borgere til Frafald, men ved List fik E. S. Sune i sin
Magt, og Planen blev afværget (1148). Senere lykkedes det dog
Knud at overrumple Roskilde; E. S. undkom i rette Tid, men
kunde ikke hindre, at Knud dernæst hærgede og brændte hans
Gaard. I Følge Saxo havde E. S. saa stor Indflydelse paa Svend,
at denne i Krig som i Fred, i offentlige som private Forhold altid
rettede sig efter hans Raad, og Efterretningen om hans Død (1151)
overvældede den unge Konge, saa at han afbrød et Krigstog mod
Knud; rimeligvis havde Svends Skæbne ogsaa formet sig
lykkeligere, om han fremdeles havde haft den erfarne Raadgiver ved
sin Side. Sammen med sine Brødre Toke (s. ndfr.) og Asser Rig
(I> 37°) grundlagde E. S. Sorø Kloster. E. S. var først gift med
Gyda, dernæst med Ragnhild, sammen med hvem han opførte en
Trækirke ved deres Gaard i Bjernede. Deres Søn Sune byggede
i dens Sted den smukke Rundkirke af Sten, men mindede i en
Indskrift om Forældrenes fromme Gjerning. Ragnhild overlevede
E. S. over 10 Aar og skjænkede Sorø Kloster Sacerbro Mølle; de
jordedes Side om Side i Klosterkirken. Kort efter Ragnhild døde
E. S.s ældste Søn, Toke, efter at have givet Halvdelen af sin
Hovedlod til Sorø. En anden af E. S.s Sønner, Fin, døde ved samme
Tid. En tredje Søn, Peder, levede meget længer. Berømtest af
Sønnerne er dog Sune (IV, 397), Fader til de 7 Sunesønner.

Saxo, Hist. Dan. Løffler, Danmarks ældre Kirkebygninger.



Källor
 1) Dansk Biografisk lexikon
 2) jensg-family



<< Startsida
Skapad av MinSläkt 3.1a, Programmet tillhör: Anders Hallme