Denne skall ha varit en belevad, vänlig och gudfruktig man, som tog sig an fattiga unga människor. Han var en av Frederik II:s högst betrodda män och under många år sekreterare och överste sekreterare i rikskansliet och belönades med en mängd förläningar. Kungen visade också sin uppskattning genom att fira hans bröllop med Anne Vernersdatter Parsberg 1574 på Köpenhamns slott och genom att som gäst deltaga i festen efter hans äldste sons födelse. Hans Jörgensen utsågs 1574 till riksråd och 1576 blev han länsherre på Helsingborgs slott, där han avled 1580. 1526-1580, til Gundestrup, Rigsraadf
var Søn af Jørgen Jepsen S. til Skovgaard (f 1557) og Anne
Flemming (f 1530). 6 Aar gammel sendtes han til Farbroderen,
ovennævnte M. Anders S. i Viborg, hvor han gik i Skole. Sin
Uddannelse fuldendte han i Niirnberg, hvor han tilbragte o. 4 Aar,
men da han vilde se sig videre om i Verden, kaldte en Ordre fra
den danske Konge ham hjem. Faa Grund af sine gode
Kundskaber i Tysk anbragtes han (o. 1548) i tyske Kancelli, hvorfra
han dog allerede næste Aar flyttedes over i danske Kancelli, og
her tjente han i det lange Tidsrum af o. 24 Aar. Foruden det
meget Kontorarbejde, han udførte her - hans smukke og tydelige
Haandskrift er let kjendelig -, fik han tidlig ogsaa andre Hverv,
som Stillingen førte med sig. Saaledes opkrævede han 1550-51
en almindelig Landeskat, og ogsaa 1554 gik der betydelige
Pengesummer gjennem hans Hænder. Som Løn fik han 1553 Magleby
Len i Skaane, som han dog først maatte indløse, men som
allerede 1554 gik tilbage til den tidligere Panthaver, da H. S. nu
var bleven forsørget paa anden Maade, nemlig ved at faa
Ærkedegnedømmet i Viborg. Da Frederik II 1559 besteg Tronen, var
det ikke den mindst sigende Forandring af dem, der da foregik i
Regerings- og Hof kredsen, at H. S. afløste Corfits Ulfeldt som
øverste Sekretær i Kancelliet. S. A. forlenedes han med
Domprovstiet i Roskilde, hvorved han blev en af Universitetets
Konservatorer, og dertil føjedes 1563 Provstiet paa Thyholm. Til disse
halv gejstlige Forleninger kom ogsaa rent verdslige, alle i Skaane,
nemlig Øster Gaardstange, Magleby (som 1565 paa ny pantsattes
til ham), Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup,
hvilke Len han alle beholdt til sin Død, for saa vidt de ikke
forinden, som Magleby 1574 og Fliginde 1579, ved Mageskifte vare
gaaede over i hans Eje. Tyde disse Begunstigelser paa, at han
var vel anskreven hos Kongen, beviser meget andet det samme; i
høj Grad har han aabenbart været efter sin kongelige Herres
Hoved, og han vandt derved en Indflydelse, som nu ikke lader
sig maale, da den vel nærmest udøvedes paa Tomandshaand, men
som har været meget betydelig. Heldigvis var han tillige en baade
dygtig og arbejdsom Mand, og Tilliden var derfor vel begrundet.
Det var dog ikke alene opad, at han forstod at gjøre sig yndet;
ved sit belevne Væsen vandt han sig Venner overalt. Intet Under
derfor, at man særlig over for ham fulgte den gamle Uskik at
give Kancelliets Embedsmænd Ducører. Vi se saaledes Universitetet ved en Lejlighed forære ham 2 Rosenobler, og Kjøbenhavns
Magistrat overlod ham 2 Grunde uden for Byen til Tak for den
Villighed og «gode Førdelse», han altid havde vist Byens Borgere.
Sammen med Indtægterne af hans mange Forleninger have disse
Gaver sikkert gjort den øverste Sekretær til en velstaaende Mand.
Til sidst følte han sig dog træt af sin Stilling. Da den nødte
ham til at være om Kongen og derfor idelig at færdes paa Rejser,
egnede den sig egentlig kun for en enlig Mand, og nu da han
nærmede sig de 50 Aar, længtes han efter at faa sig et eget Hjem.
Skjønt det var mod Kongens Ønske, han i Nov. 1573 trak sig
tilbage, viste Kongen ham dog den Opmærksomhed at fejre hans
Bryllup (10. Jan. 1574) paa Kjøbenhavns Slot, hvortil bl. a. alle
Universitetets Professorer bleve indbudte - Bruden var Anne
Pars-berg (f. 1549), en Datter af Rigsraaden Verner P. (XII, 555) -,
og efter den ældste Søns Fødsel hædrede Kongen Huset ved som
Gjæst at deltage i Barselgildet. - 1574 optoges H. S. i Rigsraadet,
og 1576 fik han Helsingborg Len. S. A. sendtes han og Bjørn
Kaas til Bornholm for at modtage denne Ø af Lybekkerne, da de
nu efter 50 Aars Forløb skulde afstaa den, og senere paa Aaret
betroedes der ham et mærkeligt Hverv, i det han ved tyske Hoffer
hemmelig skulde indsamle Bevismateriale mod den nys afdøde
Rigs-hofmester Peder Oxe for at godtgjøre dennes Forræderi i hans
Udlændigheds Dage, hvilket dog ikke lykkedes ham paa nogen
fyldestgjørende Maade (s. XII, 503). 1577 fungerede han som
Landsdommer i Skaane paa den syge Steen Billes Vegne, og 1579 gjordes
han til Medlem af det Regeringsraad i Kjøbenhavn, som under
Kongens Fraværelse skulde lede Forretningerne her hjemme. 18.
Juli 1580 døde han paa Helsingborg Slot. Fra sit Dødsleje sendte
han Kong Frederik en sidste Hilsen med Bøn om at tage sig af
hans Hustru og Børn, og denne Bøn opfyldtes. Enken ægtede 10
Aar senere den ansete Rigsraad Hack Ulfstand.
H. S. skrev sig i sine yngre Dage til Fædrenegaarden
Skovgaard, som han imidlertid 1579 bortmageskiftede (mod Fliginde).
Efter sin barnløse Farbroder Hans S. (s. ovfr.) arvede han
Gundestrup. Kort før sin Død fik han Kronens Skjøde paa
Sanderum-gaard i Fyn, som han dog strax overlod til en Broder til
Erstatning for dennes Andel i Skovgaard. I Kjøbenhavn ejede han en
Gaard. Han roses som en Mand af uskrømtet Gudsfrygt, og han
tog sig af fattige unge Mennesker. Uden at høre til dem, som
have traadt dybe Spor i Historien, var han, skjønt hans Virksomhed mest faldt i det skjulte, en af Frederik II's betydeligere
Mænd.
H. Rasmussøn, Ligpræd. ov. H. S. (1582). Rørdam, Kbhvns
Universitets Hist. 1537-1621 II, 403 ff.
