Oluf Axelsen Thott

Far: Axel Pedersen Thott (1390 - 1447)
Mor: Cathrine Axelsdatter Krognos (1360 - 1419)
 
Död: 1446-09-16 Gotland 1)


Familj med Anne Jensdatter Present (- 1484)

Barn:Birgitte Olufsdatter Thott (- 1528)


Noteringar
-1464, Marsk,
var Søn af ovennævnte Axel Pedersen T. og hans første Hustru og blev 1414
immatrikuleret ved Leipziger-Universitetet. 1419 lovede Hr. Henning
Podebusk at udlægge ham den ene Halvdel af Vallø med tilliggende
Gods, medens Hr. Henning samtidig pantsatte til hans Fader den
anden Halvdel (som Axel Pedersen senere overdrog O. A.), og
O. A. har saaledes sikkert allerede da været gift eller trolovet med
Karen, Datter af den forrige Ejer af Vallø, Hr. Jens Eskilsen Falk,
og Søster til Henning Podebusks Hustru. O. A. var blandt dem,
der medbeseglede Kongens Brev til Svenskerne i Stockholm 1434,
og nævnes i det følgende Aar som Rigsraad. I Erik af Pommerns
sidste Regeringstid er der imidlertid øjensynlig opstaaet en stærk
Spænding mellem O. A. og Kongen. 1439 taler den sidstnævnte
om, at Rigsraadet havde skullet skaffe ham Lejde af O. A., men
ikke havde gjort det, saa at Kongen ikke har anset sig for sikker
paa Liv og Gods; og yngre Beretninger vide at fortælle, hvorledes
O. A. en Gang, da han mødte Kongens Frille Cæcilie, havde slaaet
hende og i djærve Ord udtalt, at hun en Gang vilde skille Kongen
ved Danmark. O. A. er da ogsaa, i stærk Modsætning til hans
Fader, blandt de Rigsraader, der i 1438 henvendte sig til Christoffer
af Bajern, og blandt Udstederne af Opsigelsesbrevet 1439. Og han
opnaar hurtig betydelige Gunstbevisninger under den ny Regering.
Ridderslaget har han rimeligvis faaet ved Kong Christoffers
Kroning i Sverige 1441. I 1442 er han Lensmand paa
Vordingborg, og ligeledes er han under Christoffer af Bajern blevet
Lensmand paa Aalholm, en Stilling, han beklædte endnu i Sept. 1448.
Og 1443 var han Marsk og beholdt ogsaa dette Embede efter
Kongens Død, om end der i 1449 nævnes en anden Indehaver af det.
O. A. var blandt dem, som Kong Christoffer i sit Testamente
indsatte til sine Exekutorer, og en tysk Krønnike, der indeholder en
lidet sandsynlig Fortælling om, at O. A. under Tronledigheden,
da man ikke vilde give Dronning Dorothea Adgang til noget Slot
i Riget, havde taget sig af hende og skaffet hende Bolig, føjer
hertil, at «han red vel med 300 Heste i Landet, fordi han var
Marsk».

I 1448 foretog den ny svenske Konge, Carl Knutsson, et
Angreb paa Gulland. Men Kong Erik paa Visborg satte sig i
Forbindelse med Christian I, og strax efter Paaske 1449 ankom Kong
Eriks tidligere Uven O. A. med en Del danske Skibe til Øen;
han kunde vel ikke trænge ind i Visby Havn, der var spærret af
Svenskerne, men kom ad en hemmelig Vej i Forbindelse med
Slottet, som nu fik dansk Besætning, medens Kong Erik sejlede
bort. Midt i Juli 1449 sluttede O. A., der ved denne Lejlighed
kalder sig Høvedsmand paa Visborg, en Overenskomst med den
svenske Høvedsmand paa Gulland, Magnus Gren, om, at hver af
Parterne skulde beholde, hvad de havde inde, indtil en Domstol
af danske og svenske Rigsraader afgjorde, om hele Øen tilkom
Danmark eller Sverige. Men snart efter ankom Christian I med
den danske Hovedstyrke, og skjønt O. A. skal have udtalt til
Svenskerne, at han vilde lade sig dræbe for Kongens Fødder, førend
denne skulde bryde det indgaaede Forlig, forsøgte de danske dog
ved Overrumpling at faa Visby Stad i deres Magt. Forsøget
mislykkedes vel, men alligevel sluttedes der en ny Overenskomst, i
Følge hvilken Spørgsmaalet om Retten til Øen ganske vist, ligesom
tidligere bestemt, skulde afgjøres ved en Dom, men indtil da
skulde de danske raade over hele Øen, i det de svenske strax
skulde forlade den.

Den Dom, som skulde fældes, blev imidlertid aldrig afsagt,
og de danske vare altsaa nu atter i Besiddelse af Gulland. I
Valget af Midlerne til at naa dette Maal har hverken Christian I
eller O. A., saa vidt det kan ses, været meget nøjeregnende; men
mulig vilde Sagen tage sig en Del anderledes ud, hvis man havde
en udførlig Fremstilling af den fra dansk Side. O. A. blev indtil
sin Død siddende som Lensmand paa Gulland, som han, uvist
naar, fik i Pant, og som en Følge af Øens Beliggenhed midt i
Østersøen kom han til at spille en ikke ringe Rolle i Danmarks
Forhold til Sverige, men næsten endnu mere til Hansestæderne.
Allerede i Slutningen af 1451 lod han hærge paa de svenske Kyster,,
i 1452 var han tillige med Magnus Gren Anfører for en dansk
Flaade, der foretog et mislykket Angreb paa Stockholm og det
østlige Sverige, og i 1457, efter Ærkebiskop Jøns Bengtssons
Rejsning, ankom han med en Flaade for Stockholm længe før
Christian I selv. I hans Stilling sorn Lensmand paa Gulland var det
ikke blot hans Optræden over for skibbrudne, der fremkaldte
Misfornøjelse hos Hanseaterne; det samme gjaldt hans stadige
Bestræbelser for ved Hjælp af sine Udliggere at hindre al Handel paa
Sverige, saa snart dette Rige stod i et fjendtligt Forhold til
Danmark. Forliget mellem Christian I og Hansestæderne i Flensborg
1455 indeholdt endogsaa en særlig Bestemmelse om, at Kongen
skulde faa O. A. til at ophøre med sine Kaperier; men da
Hanseaterne samtidig i Følge Kongens Fremstilling lovede at afholde sig
fra al Handel paa Sverige og Preussen, kan det ikke undre, at
man senere i den samme Sommer træffer O. A. og andre danske
Stormænd med et Antal Skibe ved Estlands Kyst for at hindre
denne Handel. En Del Aar senere, i 1462, tog han tillige med
sine Brødre Aage og Erik Del i en Strid om Øsel Stift, i det han
med Vaabenmagt hjalp den ene af Kandidaterne til Bispestolen.

Foruden Gulland havde O. A. ved sin Død ogsaa Stævns og
Bjeverskov Herreder i Pant. Hans vigtigste Ejendom var Vallø,
som han skrives til endnu i sine senere Aar; derimod havde han
allerede i Boerne afstaaet sin Ret i Gaarden Hjuleberg til Broderen
Aage. I 1451 fik han Skullerupholm i Voldborg Herred i Pant af
Steen Basses Enke, Fru Eline Johansdatter Bjørn, hvis Værge han
var, ligesom han fik Lykkesholm i Vinding Herred overdraget af
hende; men om disse 2 Ejendomme kom han i Strid med andrer
til hvem han maatte afstaa forskjellige Dele af dem.

O. A. døde paa Gulland 16. Sept. 1464. Med sin første
Hustru, den ovennævnte Karen Jensdatter Falk, havde han Datteren
Birgitte (ovfr. S. 320). Om Fru Karens Forhold til O. A. hedder
det i Slægtebøger, at «hendes Vis befaldt hannem ikke», og at
han derefter sad ugift i 22 Aar, hvilket sidste dog sikkert er
urigtigt; i alt Fald var han i 1430 gift paa ny, med Johanne
Nielsdatter Brock af Vemmetofte, der vistnok levede 1445, hvorimod
hun var død 1456. Efter hende ægtede O. A. Anne Jensdatter
Present, der ved Mandens Død overtog Styrelsen af Gulland sammen
med hans Halvbroder Philippus, men dog allerede det følgende
Aar havde forladt Øen; af hendes og O. A.s Børn er det mest
bekjendte en anden Datter Birgitte, som senere ægtede Niels Eriksen
Rosenkrantz (XIV, 274). Fru Anne Jensdatter levede 1485, men
var død 28. Marts 1487.

Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 418 f.
P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 109 ff. 115.



Källor
 1) jensg-family



<< Startsida
Skapad av MinSläkt 3.1a, Programmet tillhör: Anders Hallme