1547-1620, til Knudstrup, Rigsraad,
født 21. Dec. 1547 paa Gaarden Gladsaxe og en Søn
af ovfr. nævnte Otte B. (d. 1571), hørte til sin Tids
betydeligste Adelsmænd baade ved sin Deltagelse i Statslivet og ved sin store
Godsrigdom. I Modsætning til sin et Aar ældre Broder
Tyge fik han en væsentlig praktisk Uddannelse. Efter
Skolegang i Aarhus og Aalborg blev han sat i Huset hos
Steen Rosensparre for at optugtes i Hoftjeneste. Ved
Kongens Medvirkning anbragtes han 2 Aar efter hos Grev
Günther af Schwarzburg, med hvem han 1563 fulgte
til Danmark, da Greven her overtog Stillingen som
Feltøverste, og senere til Ungarn, og af hvem han,
o. 21 Aar gammel, erklæredes væragtig. Omtr. 1569 tog
han, som en kort Tid ogsaa havde gjort Krigstjeneste
hos Prins Vilhelm af Oranien, til Kurfyrsten af
Sachsen, ved hvis Hof han blev, indtil Faderens
Dødsfald 1571 kaldte ham hjem. 1573-75 var han
ansat ved det danske Hof, først som Hofjunker,
senere en kort Tid som Skjænk. 1575 indtraadte han
i Ægtestanden, og s. A. begyndte hans Forleninger,
nemlig: Froste Herred i Skaane 1575-82, Vrangstrup i
Sjælland 1577-78, Saltø sammesteds 1578-80, Kalundborg
1580-81, Ravnsborg paa Laaland 1581-88, Helsingborg
1588-92 og endelig atter Kalundborg 1592-1620. I Maj
1578 udnævntes han til Rigsraad, en Værdighed, som han
beklædte i det ualmindelig lange Tidsrum af 42 Aar, og
hvormed var forbunden Overtagelsen af en Uendelighed
af Hverv, saa at han kom til at føre et højst uroligt
Liv: han maatte idelig indfinde sig til Raadsmøder,
Herredage, Retterting og Hoffester, maatte afholde
Mønstringer over Adelens Rostjeneste, modtage og
forhandle med fremmede Fyrster og Afsendinger,
ja selv drage til fjærne Lande; først i sine senere
Aar, da Alderen gjorde sin Indflydelse gjældende,
fik han noget roligere Dage. Medens hans Virksomhed
i Raadsalen for største Delen skjuler sig, kan her
peges paa nogle af de mange offentlige Ærender,
der betroedes ham.1581 sendtes han til Warnemünde for at modtage og
ledsage Kongens Svigermoder, Hertuginde Elisabeth af
Meklenborg. 1585 gik han som Gesandt til Kejseren,
og i Slutningen af samme Aar rejste han til Sachsen
for at repræsentere Kongen ved dennes Søsters,
Kurfyrstinde Annas, Begravelse. 1586 var han med
at modtage Hertugen og Hertuginden af Meklenborg,
der aflagde et Besøg her i Landet. 1589 fulgte han
som Hofmester Skotlands vordende Dronning, Prinsesse
Anna, til Norge, hvor de maatte overvintre, og hvor
Kong Jacob VI opsøgte sin Brud; det følgende Aar
ledsagede han Kongeparret ned til Danmark og der fra
til Skotland. Baade 1591 og 1592 maatte han en Tid
under nogle Regeringsraaders Fraværelse «ligge i Regeringen»
i Kjøbenhavn, og 1593 blev han virkeligt Medlem af
Regeringsraadet, som førte Styret under Christian
IV's Mindreaarighed. I 3 Aar, lige indtil den unge
Konge 1596 selv overtog Regeringen, var S. B. Medlem
af dette 4 Mands Udvalg, Højdepunktet af hans sociale
Stilling; til Dækning af de betydelige Udgifter, der
herved paaførtes ham, forlenedes han 1594 med Munkeliv
Kloster og St. Hans Kloster i Bergen uden Afgift,
hvilken Forlening han igjen maatte afgive 1597. 1592
var han i Sverige ved Hertug Carl af Sødermanlands
(Carl IX's) Bryllup. Ved Kroningshøjtidelighederne
1596 spillede han naturligvis en fremtrædende Rolle,
og ved den da afholdte Ringrenden udmærkede han sig
særlig, skjønt nu allerede til Aars. 1597 var han
Medlem af det Gesandtskab, der med Hertug Joachim
Frederik, Administrator i Magdeburg (senere Kurfyrste
af Brandenborg), afsluttede Ægteskabskontrakten om
hans Datter Anna Cathrines Giftermaal med Christian
IV. 1599 var han Afsending i Sverige. 1602 ledsagede
han Enkedronningen og hendes Datter
Hedevig til Dresden, hvor den sidstes Bryllup med
Kurfyrsten af Sachsen stod. 1603 deltog han i
Grænsemødet i Flakkebæk. 1604 var han med Kongen
paa Herredagen i Bergen, og 1606 fulgte han ham til England.
1607 repræsenterede han i Brunsvig Kongen ved
dennes Søsterdatters Bryllup. 1611 var
han under Kongens Fraværelse i Krigen en af
Regeringsraaderne. 1619 var han Deltager i
Grænsemødet i Ulfsbæk. Endelig døde han 11.
April 1620 paa Kalundborg Slot; hans Lig
nedsattes i Familiebegravelsen i Kaagerød
Kirke ved Knudstrup. S. B. var uden Tvivl en særdeles dygtig Mand, og han
var en ærlig og retsindig Mand. Med en stærk Følelse
for Betydningen af høj Byrd og egne Fortjenester
forbandt han en dyb religiøs Tro og stor Godgjørenhed;
i Familielivet synes han, trods en fremherskende Hang
til Alvor, at have været mild og kjærlig. Forenede
han i Tidernes Løb mange Hverv paa sin Haand, forstod
han ogsaa at samle store Besiddelser. Efter Faderen
arvede han Halvdelen af Knudstrup; den anden Halvdel
afkjøbte han 1594 Broderen Tyge, inden denne forlod
Danmark. Med sin første Hustru fik han Næsbyholm i
Sjælland, hvor han opførte en ny Hovedbygning 1585,
og en Gaard i Kjøbenhavn («Sigbrits Gaard»), og hans
anden Hustru bragte ham de jyske Gaarde Barritskov,
som han 1598 ligeledes ombyggede, og Bradskov. 1581
kjøbte han Bregentved, og ved Arv tilfaldt ham
Tersløsegaard i Sjælland (o. 1604), Hvedholm paa Fyn (1611) og Engelsholm
i Jylland (1615). -- Han var 3 Gange gift:
1. (18. Sept. 1575) med Birgitte Rosenkrantz,
f. 12. April 1555 d. 9. Sept. 1588, Datter af Otte
R. til Næsbyholm og Ide Gjøe; 2. (6. Sept. 1590) med
Kirstine Holck, f. 10. April 1558 d. 10. Febr. 1599,
Datter af Hans H. til Barritskov og Margrethe
Rotfeldt og Enke efter Hans Krafse til Egholm (d.
o. 1587); 3. (30. Juni 1602) med Sophie Rostrup, d.
18. Dec. 1632, Datter af Jørgen R. til Selleskovgaard
og Margrethe Skeel og Enke efter Mads Sandberg til
Løjstrup (d. 1597). Medens det sidste Ægteskab var
barnløst, fødte den første Hustru ham 7 Børn, den
anden 2. Blandt Sønnerne vare de ovfr. nævnte Otte
(d. 1651) og Jørgen (d. 1661). Th. C. Wegner, Ligprædiken over S. B., 1621
(optrykt i: Mindeblade om Næsbyholm, 1885,
S. 9 ff.). Brasch, Gamle Eiere af Bregentved
S. 205 ff. Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 615 ff. |
