1230-1307, Drost, var en Søn af Jon Reinmothsen og Ebbe Sunesens Datter Cæcilie; første Gang nævnes han 1248, da han foretog et Mageskifte med Esrom Kloster. I det politiske Liv vides han ikke at være fremtraadt før i 1262; i dette Aar, da Erik Glipping og hans Moder sade fængslede i Tyskland, og Albert af Brunsvig paa deres Vegne styrede Riget, var J. L. blevet indsat som Gjældkjær i Skaane, og sammen med den pavelige Nuntius Mag. Gerhard f6r han haardt frem mod Jacob Erlandsens Venner. Fra dette Øjeblik af staar J. L. hele sit Liv igjennem som en ubetinget Tilhænger af Kongehuset og fremtræder stadig blandt Kongens vigtigste Raadgivere; ofte nævnes han i Kongebrevene endog forud for Drosten og Marsken. Som Gjældkjær veg han dog snart Pladsen for den tidligere Høvedsmand i Skaane Niels Erlandsen; men paa de store Danehoffer i Erik Glippings sidste Aar har han aabenbart spillet en Hovedrolle, og efter Kongemordet i Finde-rup stod han trofast ved den unge Erik Menveds Side. Til Trods for sin høje Alder overtog han endog en Tid Drostembedet (1299), ja, for at faa Ende paa Striden med Ærkebiskop Jens Grand skyede han ikke den lange Rejse til Rom, og det skyldtes vel især hans Klogskab, at Striden endte paa en for Kongen taalelig Maade. Endnu i Aaret 1307 var han tilstede, da Kongen forlenede sin Broder Christoffer med Sønderhalland, men s. A. døde han 4. Avg. og blev stedet til Hvile i Esrom Kloster, som han synes at have interesseret sig meget for; i deres Aarbog kalde Munkene ham med rette «den frommeste og navnkundigste Ridder i Danmark». Hans Hustru Ingefred, der døde nogle Aar før han, havde født ham flere Sønner, hvoraf dog vist ingen overlevede Faderen, og en Datter, Cæcilie.Suhm, Hist. af Danmark X-XI. Weeke, Lunde Domkapitels Gavebøger S. 13 f. Kr. Erslev. |