Riksråd Holger Gregersen Ulfstand

-1542, Rigsraad,
til Skabersø og Hikkeberg, var Søn af Gregers Jepsen til Torup og
Skabersø i Skaane. Han siges at være yngre end sin ndfr. omtalte
Broder Truid, der skal være født 1487; men Aldersordenen mellem
disse to Brødre er vistnok tvivlsom. I hvert Fald maa han være
født mellem 1480-90. Han nævnes allerede 1513 som Besidder
af Torup, der dog senere gik over til Broderen Truid, medens
Skabersø tilfaldt Holger. I Aaret 1516 omtales han som kongl.
Hofsinde, og i Aarene 1518-19 foretog han i Forening med Johan
Oxe til Nielstrup (XII, 494) en Pilegrim sr ej se over Tyskland og
Venedig til det hellige Land. Man har en Beskrivelse af Rejsen og
ser heraf, hvor stærkt optagne de to Adelsmænd vare af alle de
«Jærtegn», de hørte om i det hellige Land; H. G. synes ogsaa
lige til sin Død, eller i alt Fald til 1536, at have holdt fast ved
den katholske Tro. Efter Hjemkomsten forlenedes han, der allerede
da var Ridder, 1520 med Varberg Klippefæstning i Halland, som
han beholdt til 1522, og med Laholm Slot, som han beholdt lige
til sin Død. Da der til hvert af disse Slotte laa 4 Herreder,
indtog H. G. saaledes en betydelig Stilling i denne Del af Landet.
Omtrent samtidig ægtede han den rige Predbjørn Podebusks Datter
Anna; men hun døde allerede 1521 paa Varberg, hvorefter han
næste Aar ægtede Helle Hack, Datter af den af Anders Bille
ihjelslagne Rigsraad Niels Hack (VI, 442) til Hikkeberg. Dette
store Herresæde kom saaledes i hans Besiddelse, ligesom han
ogsaa fik Del i Slægtens Adgang til de store Bøder, Anders Bille
først i Aaret 1534 fik af betalt.

Efter Christian II's Flugt hyldede H. G. ligesom den øvrige
Skaanske Adel Frederik I, blev optaget i Rigsraadet og var en af
Hovedførerne under Malmøs Belejring. Under et heftigt Udfald af
Borgerne blev Adelen imidlertid slaaet og trak sig tilbage til H. G.s
Ejendom Skabersø; men her bleve de en Nat pludselig overfaldne
af Malmøboerne og undkom kun med Nød og næppe, Skabersø
blev afbrændt (18. Sept. 1523). Mod Slutningen af Aaret blev H. G.
tillige med Aage Brahe sendt til Sverige for at bevæge Kong Gustav
til et Rigsmøde til Udjævnelse af de mange Tvistepunkter, der
stod Rigerne imellem. Da dette Møde endelig i Avg. 1524 kom
i Stand paa dansk Grund, i Malmø, var H. G. en af de
Rigsraader, der fra dansk Side stilledes som Gisler til Sikkerhed for
Kong Gustav. Under Søren Norbys Bonderejsning i 1525 siges
det, at alle Adelsborgene bleve brændte med Undtagelse af
Hikkeberg; Skabersø er vel saa atter blevet opbrændt. At H. G. deltog i
de store Slag ved Lund og Bunketofte Lund, maa anses for en
Selvfølge. Efter Landskrones Overgivelse var H. G, en af de Rigsraader,
der bleve sendte til Gulland med Søren Norby for at bevæge
Besætningen paa Visborg til at overgive Borgen til Kong Frederik, og
deltog saaledes i de mislige Forhandlinger, af hvis Ærlighed Søren
Norby giver en saa mørk Skildring, men som endelig førte til
Maalet. Ogsaa i de følgende Aar blev H. G., der som Følge af
Forordningen af Dec. 1526 ligesom sine Slægtninge efter Ættens
Skjoldmærke havde antaget Navnet Ulfstand, anvendt som

Sendemand til Kong Gustav i Anledning af de mange Tvistepunkter,
der stadig vare med denne Konge angaaende Gulland, Vigen,
Forholdene i Norge osv., og deltog i de store Rigsmøder i Ny Lødese
(1528) og i Varberg (1530).

Som Lensmand paa Laholm var H. U. ogsaa blevet forlenet
med Halmstad By og Herred. Da Reformationen kom til
Halmstad, tog H. U. og Fru Helle Hack sig saa godt de kunde af de
betrængte Graabrødre, men kunde ikke hindre, at disse i Maj 1531
bleve udjagne. «Dette Lutheri spreder sig ganske saare her i
Riget; Gud raade det vel, hvad Ende det vil tage,» skrive han
og hans Broder Truid netop i disse Dage til deres Fætter Eske
Bille. S. A. var H. U. en af de Raader, der bleve beskikkede til
at sørge for Lov og Ret i Skaane Bispedømme, og denne Stilling
indtog han ogsaa efter Frederik I's Død, og da Grevefejden
udbrød. Under denne maatte han ligesom den øvrige Skaanske
Adel i Begyndelsen slutte sig til Grev Christoffer og var en af
Hovedførerne for den Skaanske Adel; men da Svenskerne nærmede
sig for at bekæmpe Lybekkerne og Grev Christoffer, gik han med
den øvrige Adel over til dem og deltog i Slaget ved Helsingborg
(Jan. 1535) og senere i Belejringen af Landskrone og Malmø. Efter
Malmøs Overgivelse deltog han i Maj-Juni 1536 atter tillige med
Axel Urup i en af disse mindre behagelige Sendelser til Kong
Gustav i Stockholm, denne Gang nærmest for at dæmpe Kongens
Vrede over, at Christian III paa egen Haand havde sluttet Fred
med Lybekkerne i Hamborg. Ogsaa efter 1536 indtog han en
betydelig Stilling blandt de Skaanske Rigsraader. Han blev strax
1536 en af de Raader, til hvem Landets Styrelse overdroges som
kongl. Statholdere og Høvedsmænd. I Maj 1540 sendtes han tillige
med Antonius Bryske til Kong Gustav for at aftale et Møde til
Bilæggelse af Stridighederne mellem Danmark og Sverige og deltog
derefter i Forhandlingerne i Kalmar Okt.-Nov. s. A. Aaret efter
var han en af de danske Kommissærer ved et Møde i Lødese i
Marts-April, hvor Kong Christian III's Gjæld til Kong Gustav
blev betalt, og hen paa Sommeren ved Forhandlingerne i
Brømsebro, der førte til den endelige Fred mellem Rigerne. 1542 var
han en af Anførerne for de Tropper, der under Dackefejden
sendtes Kong Gustav til Hjælp. Han døde i Kjøbenhavn 16. Dec. s. A.
-- Fru Helle Hack overlevede ham til Januar 1550.